Der er opstået debat om den øverste ledelse af Danmarks nationalbank. Er den danske model for det øverste styrende organ – med stor overvægt af direktører fra det private erhvervsliv og en ordning med selvsupplering i stedet for politisk udnævnelse – en helt normal foreteelse for en uafhængig nationalbank, som Christian Kettel indikerer i sin replik til min kronik i Information?

Lad os se på, hvordan ledelsesstrukturen ser ud i et par af de lande, som vi ofte sammenligner os med:

Norges nationalbank

I den norske nationalbank udgør tre organer bankens øverste ledelse: en bestyrelse (executive board), et tilsynsråd (supervisory council) og en komité for pengepolitik og finansiel stabilitet (monetary policy and financial stability committee).

Bestyrelsen består af en direktør, to vicedirektører og seks eksterne medlemmer, som alle er udpeget politisk. Dertil kommer to medarbejderrepræsentanter valgt af bankens ansatte. Der er altså ingen selvsupplering (som i den danske model), men politisk udpegning af de eksterne medlemmer af bestyrelsen.

For så vidt angår tilsynsrådet, er det værd at bemærke at betegnelsen der her bruges på norsk, er Representantskabet. Rådet – hvis primære opgave er at føre tilsyn med bestyrelsens arbejde – består af 15 medlemmer, udpeget af Stortinget. Igen gælder det altså, at alle medlemmer er politisk udpeget.

Det tredje og sidste styrende organ, komitéen for pengepolitik og finansiel stabilitet, har fem medlemmer. Direktøren og de to vicedirektører er fødte medlemmer, og dertil kommer to eksterne medlemmer, udpeget politisk. Begge de to eksterne medlemmer er universitetsansatte økonomer.

Sveriges nationalbank

Sveriges nationalbank beskriver sig som en offentlig myndighed under den svenske Rigsdag. De to styrende organer er direktionen og styrelsesrådet (governing council), som på svensk har betegnelsen ’Riksbanksfullmäktige’.

Styrelsesrådet består af 11 medlemmer, og et tilsvarende antal vicemedlemmer, alle politikere udpeget af Stortinget. Medlemmerne står sågar anført på den svenske nationalbanks hjemmeside med eksplicit angivelse af deres partitilhørsforhold.

Direktionen består af 5 medlemmer, som alle er valgt af Styrelsesrådet.

Som i det norske tilfælde er hele ledelsesstrukturen altså politisk udpeget; Stortinget vælger Styrelsesrådet; og Styrelsesrådet vælger Direktionen.

Hollands nationalbank

Den hollandske nationalbank er formelt set et aktieselskab (public limited company), som dog kun har en enkelt aktionær, nemlig staten. Ledelsesstrukturen består af fire enheder: en bestyrelse (executive board), et tilsyn (supervisory council), en generalforsamling (general meeting) og et bankråd (bank council). Bestyrelsen ledes af en formand (president) og består derudover af op til fem yderligere bestyrelsesmedlemmer med hver deres primære ansvarsområde. Alle bestyrelsesmedlemmer er politisk udpeget (formelt set ved kongeligt dekret), for en periode på syv år.

Tilsynsrådet fører tilsyn med bestyrelsens arbejde og der er visse særligt væsentligt beslutninger, bestyrelsen må have tilsynsrådets godkendelse af. Det gælder eksempelvis bankens budgetter og regnskaber. Rådet består af 7 til 10 medlemmer, der udpeges af aktionærerne, det vil sige af den hollandske stat. Tilsynsrådet spiller en central rolle ved at stå for at udarbejde en liste over mulige kandidater til at sidde i bankens bestyrelse.

Generalforsamlingen foretager den endelige godkendelse af regnskabet og har i øvrigt en særlig karakter fordi den hollandske stat, repræsenteret ved Finansministeriet, er eneste aktionær. Generalforsamlingen udtaler sig om bestyrelsens og tilsynsrådets virke i det forgangne år og – nok så vigtigt – udpeger tilsynsrådets medlemmer.

Sidst men ikke mindst består bankrådet af en blandet gruppe af eksterne interessenter med baggrund i videnskab og i civilsamfunds-organisationer. Bankrådet har mellem 11 og 13 medlemmer og indgår i dialog med bestyrelsen om bankens politik.

Afrunding

Det korte af det lange er, at den danske model er usædvanlig. At det øverste styrende organ er domineret af erhvervslivets interesser – og ovenikøbet er selvsupplerende således at der ingen politisk udpegning af de erhvervsmæssige medlemmer finder sted – er en helt ekstraordinær konstruktion.

Modellen er på ingen måde er en naturlig følge af – eller nødvendighed for – bankens uafhængighed.