Er Repræsentantskabet for Danmarks Nationalbank mest af alt en symbolsk konstruktion uden særlig indflydelse? Nationalbanken beskriver selv på sin hjemmeside Repræsentantskabet som dets ”øverste besluttende myndighed”. Så der må være lidt mere end symbolik på spil.

Det fremgår af Lov om Danmarks Nationalbank (§26), at en af Repræsentantskabets centrale roller er at udarbejde det Reglement, som udstikker regler og retningslinjer for Nationalbanken virke og ledelse. Af reglementet fremgår videre, at ”ændringer i dette reglement kan vedtages af repræsentantskabet”, når blot flertallet af dets medlemmer stemmer for (§38). Det er altså Repræsentantskabet, der definerer hvad direktionens og bestyrelsens roller er.

Reglementet består af fem hovedafsnit. De tre første afsnit fastlægger regler for repræsentantskabets, bestyrelsens og direktionens virke. De to sidste afsnit forholder sig særskilt til ’bankens forretninger’ og til ’regnskab og revision’.

I denne sammenhæng er beskrivelsen af Repræsentantskabets rolle af særlig interesse. Repræsentantskabet vælger to af direktionens tre medlemmer, efter indstilling fra Bestyrelsen. Det tredje medlem af direktionen er Kongeligt udnævnt, hvilket i praksis vil sige udpeget af den siddende regering. Og af bestyrelsens syv medlemmer vælges de fem af Repræsentantskabet, i egen kreds.

Disse udnævnelser står naturligvis centralt i Repræsentantskabets rolle som Bankens øverste myndighed. Men der er andre vigtige funktioner, som yderligere cementerer dets afgørende rolle. Det er Repræsentantskabet, der godkender Bankens regnskaber (om end den Kgl. Bankkommissær formelt set har det sidste ord).

Overordnet set understreges det, at ”alle spørgsmål af særlig vigtighed, der må anses for at ligge uden for den daglige ledelse, i videst mulige omfang forelægges for repræsentantskabet” (§4). At denne forelæggelse af vigtige spørgsmål skal ske så vidt muligt, er en reference til at der kan være sager som er så påtrængende, ”at dens afgørelse efter direktionens skøn ikke kan afvente en sådan forelæggelse”.

Efter præciseringen af at Repræsentantskabet, i dens egenskab af Bankens øverste besluttende myndighed, skal forelægges ”alle spørgsmål af særlig vigtighed”, opsummerer Reglementet syv løbende hovedfunktioner for Repræsentantskabets virke:

1/ Valg af to af bankens tre direktører, efter bestyrelsens indstilling
2/ Udfærdigelse af reglement for bankens virksomhed
3/ Beslutning om oprettelse og nedlæggelse af filialer
4/ Udfærdigelse af regulativer vedrørende løn og pension for bankens tjenestemænd
5/ Valg af to medlemmer, der sammen med et af bestyrelsens medlemmer foretager et internt, stikprøve-baseret tilsyn med bankens virksomhed
6/ Gennemgang af bankens regnskab, bestemmelse om afskrivninger og henlæggelser, samt søge den Kgl Bankkommissærs godkendelse af regnskabet
7/ Beslutning om eventuel tilladelse til at fravige de i loven fastsatte seddelfunderingsregler

Konstruktionen for Nationalbankens øverste styrende organ følger en tradition for, at man i aktieselskaber og banker netop ofte har et Repræsentantskab, hvis funktion er at være aktionærernes repræsentanter over for bestyrelsen, altså med særligt ansvar for at ”føre tilsyn med bestyrelsen og direktionen på aktionærernes… vegne”. [2]

Og det er da også netop fra Nationalbankens tid som privat aktionærbank, i 1800-tallet, at ordningen med Repræsentantskabet blev etableret.

Historien om Nationalbankens etablering som privat aktionærbank i 1818, og den samtidige etablering af et Repræsentantskab med 15 erhvervsfolk, følger jeg op på i mit næste indlæg her på bloggen.

Fodnoter

[1] ”Repræsentantskabet udfærdiger efter indstilling fra bestyrelsen og med stadfæstelse af [den ansvarlige minister]… et reglement for Danmarks Nationalbank, hvori der gives nærmere regler om bankens virksomhed, bankens ledelse og direktionens og personalets lønnings- og pensionsforhold mm, samt om revisorernes opgaver” (Lov om Danmarks Nationalbank, §26)

[2] Dr jur. Erik Werlauff, https://lex.dk/repraesentantskab.